Enteleki

Enteleki (græsk) betyder virksomhed, virken i udfoldelse i modsætning til den blotte mulighed eller evne til at virke, og bruges af Aristoteles som betegnelse for den fuldkomne virkelighed, den fulde aktualitet, som formen bevirker, i modsætning til stoffet som blot potentialitet; det er udtryk for det virkelig værende i alt og målet, hvorefter der stræbes. Begrebet fastholdes af skolastikerne og anvendes endelig også af Leibniz, der betegner sine monader som entelekier, fordi de er principperne for det virkelig værende.